Workshop (9-12): Klimatilpasning i et samfundsperspektiv (Kirsten Halsnæs, DTU)

Klimatilpasning handler om at træffe vigtige samfundsmæssige valg. I workshoppen vil vi gennem en fælles faglig proces og dialog med deltagende beslutningstagere, interessenter og eksperter lægge op til en afklaring af nøglespørgsmål, som knytter sig til samfundsvurderinger af klimatilpasning. Mød kommunale planlæggere og eksperter i samfundsanalyser, og prøv at deltage i et eksperiment, hvor vi igennem 4 spillerunder tester, hvor meget vi hver især reagerer på information om klimarisici.

  • Jeppe Tolstrup (Københavns Kommune): Erfaringer fra Københavns kommunes klimatilpasningsplan.
  • Carsten Emil Jespersen (Odense kommune): Erfaringer fra Odense kommune med forslag til Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2020.

Diskussion om forskningsbehov.

  • Kirsten Halsnæs (DTU): Betydningen af økonomiske nøgleforudsætninger i risikovurderinger.
  • Per Skougaard Kaspersen (DTU): Byudviklingens indflydelse på oversvømmelsesrisikoen ved skybrud – hvor effektiv er grøn infrastruktur?
  • Catharina Wolff von Bülow (DTU): Økonomisk eksperiment, hvor vi gennem et spil tager stilling til investering i forsikring givet alternative oplysninger om klimarisici.

 Derefter opgørelse af eksperiment og diskussion af konklusioner.